Mange årtiers omfattende biologiske og epidemiologiske undersøgelser beskriver strålingens sundhedskadelige virkninger og en lang række forskellige symptomer på stråleskader.
De første symptomer er irritabilitet, uoplagthed og ukoncentrerethed samt især mobiltelefon afhængighed, både fysisk og psykisk. Desuden lukkethed overfor sund fornuft, samt åndelig lukkethed og uklarhed, hvor alt i stigende grad opleves på det rent fysiske plan. Der kan også være prikken, brænden, rødme, kløe, stramhed og svie i huden, samt eksem og følsomhed overfor sollys.
Ifølge læger og forskere er andre typiske symptomer dårlig hukommelse, uro, stress, træthed, kræftesløshed, muskelkrampe, muskelog ledsmerter, ufrivillig rysten, smerter der flytter sig rundt i kroppen, depression, søvnforstyrrelser, indlærings- og kommunikationsproblemer, angst, opgivelse, negativitet, hovedpine, ubehagsfornemmelser, kvalme, følelsesløshed i forskellige dele af kroppen, influenzalignende symptomer, kulde, hårdhed og svimmelhed.
Hjerte- karsymptomer kan vise sig som hjertebanken, lavt eller højt blodtryk eller hjerterytme, smerte eller tryk i brystet, stakåndethed, væskeophobning og svedeture. I åndedrætssystemet symptomer så som astma, bihule-, hals- og lungebetændelser og bronkitis.
Endvidere synsforstyrrelser, grå stær, tryk i og bagved øjnene, smerter og brænden i øjnene, tørhed, også i munden, tandpine, hårtab, tinnitus, ændret sukkerstofskifte, mavesmerter, fordøjelsesproblemer, indre blødninger og nedsat lugtesans.
Andre alvorlige symptomer og følgesygdomme er skader på DNA, sterilitet, nedsat immunfunktion, autisme, kronisk trætheds syndrom, fibromyalgi, hævet skjoldbruskkirtel, skader på pinealkirtlen og de hormonproducerende kirtler, væsentlig forøget vækst af kræftceller, leukæmi, nedbrydning af blod/hjerne barrieren så giftstoffer i blodet trænger ind i hjernen, spontan abort, misdannelser, tidlig aldring og demens, ALS, Sclerose, Alzheimers og Parkinsons syndrom.